Vi søger erfaren advokatfuldmægtig

Du vil komme i ”mesterlære” hos Torben Bagge, som har en uvurderlig viden i forhold til håndtering af skattesager i praksis. En viden du ikke noget sted kan læse dig til, da der i det virkelige liv er stor forskel på at læse et søkort og et skib at føre. På jurastudiet har du lært at læse søkortet, men ikke at føre skibet. Det er dét du vil lære hos os.

Torben har som ekstern underviser på Århus universitet i 25 år, helt styr på videreformidlingen af sin store viden og går meget op i åben kommunikation. Så der altid er plads og tid til spørgsmål og en ekstra gennemgang, hvis der er noget der skal genopfriskes. Hos os, bliver du taget hånd om og imødekommet som du er.

Vi søger en dygtig advokatfuldmægtig, med erfaring indenfor skatteret.

Skattesagen blev stiftet i sommeren 2023 og har siden da haft en meget succesfuld opstart med bl.a. stor tilgang af sager. Der er derfor rigeligt at lave hos os.  I den forbindelse søger vi nu igen nye medarbejdere, til vores nye kontor på Hermodsvej i Åbyhøj (Århus).

Skatteretten er formentlig den del af den juridiske verden som flest finder mest kompliceret. Omvendt er det nok også det område hvor der for den rette er bedst indtjeningsmuligheder i advokatbranchen. Så starter du din karriere hos os, er der god mulighed for en stabil og god økonomisk fremtid.

Vi kan tilbyde
- Fleksibel arbejdstid.
- Fjernarbejde eller arbejde på kontoret.
- Løn efter kvalifikationer.
- Sparring med en af Danmarks mest erfarne skatteadvokater.
- Et skønt arbejdsmiljø med gode kollegaer i smukke omgivelser.
- Arbejdsplads med nem tilkørsel i Åbyhøj.
- Gratis parkering lige ved hoveddøren.
- Altid kaffe på kanden når du møder ind.
- En plads i en virksomhed, som går mere op i kvalitet end kvantitet.

Vi har bevist valgt at være en virksomhed for de klienter, der kan og vil betale, for at få bedst mulig assistance i deres skattesag. Øvrige klienter henviser vi til dem der vælger at drive kontor for ”massesager”.

Det er for os ingen ambition at blive kæmpestore, da eksklusiviteten efter vores opfattelse forsvinder i takt med, at der bliver tale om masseproduktion af skattesager.


Vi forventer at du
- Er vant til at håndtere skattesager, både ved de administrative myndigheder og domstolene.
- Har erfaring med skatteret.
- Ønsker at indgå i et stærkt fællesskab.
- Brænder for at blive klogere på skatteret.
- Kan arbejde selvstændigt og effektivt.
- Har gode kommunikationsevner.
- At du er service minded, da klienten er i centrum hos os.

Vi lægger vægt på at være i øjenhøjde med vores klienter og omverden. Vi kender kvaliteten af det produkt vi levere og det tør vi fortælle vores klienter. Vi tør også modsige vores klienters ønsker når det er til deres bedste. Vi siger også pænt nej tak, til sager for personer der i realiteten ikke lytter til vores anbefalinger og råd.

Det er en stor fordel hvis du allerede har møderet for Landsretten, men det er ikke noget krav.


 

Ansøgningsfrist: Vi indkalder til samtale løbende og opslaget fjernes når stillingen er besat.

Ansættelse:  Snarest muligt.  

 

Har du spørgsmålet til ovenstående stillingsopslag er du velkommen til at kontakte Torben Bagge på 24822484 eller via tb@skattesagen.com

Ansøgningen skal sendes til administrationschef Julie Nord Holm på e-mail julie@skattesagen.com

 

Privatlivspolitik Cookiepolitik