Er der tale om tilfælde, hvor der skal ske beskatning ved salg af et givent aktiv eller en flerhed af disse aktualiseres spørgsmålet om at opgøre den skattepligtige avance . Udgangspunktet er, at denne opgøres som forskellen mellem skatteyderens anskaffelsessum og salgssum. 

Når man opgør skatteyderens anskaffelsessum, kan man medtage alle de udgifter, skatteyderen har haft til selve anskaffelsen af aktivet samt efterfølgende forbedringsudgifter, hvis der er afholdt sådanne. I praksis kan det ofte give anledning til tvister, at fastlægge skatteyderens anskaffelsessum, da der kan være tale om et aktiv, der er anskaffet for mange år siden, hvorfor det ikke er alle skatteydere, der har gemt alle købsbilag m.v. Det er i praksis fastslået, at skattemyndighederne skal lempe beviskravene, når der er tale om forhold, der ligger tilbage i tid, herunder der ligger udenfor den 5 årige pligt til at opbevar bilag.

Når man opgøre skatteyderens salgssum skal på tilsvarende vis medregne de indtægter, som skatteyderen får ved salget. Er der tale om et salg, der sker på hel- eller delvis kredit, skal man som udgangspunkt alene medregne kontantværdien af det tilgodehavende, som skatteyderen får ved salget.

I en række tilfælde findes der særlige regler i skattelovgivningen, der fastslår, hvordan avanceopgørelsen skal foretages, herunder regler der reelt fører til et lavere beskatningsgrundlag end den realøkonomiske gevinst.

Er du involveret i en skattesag, der handler om avanceopgørelsen ved salg af ejendele, er du meget velkommen til at kontakte mig for at få en uforpligtende og gratis vurdering. Dette gælder også i en sag, der allerede verserer ved skattemyndighederne eller domstolene. Jeg fremkommer i den forbindelse med forslag til strategi og giver en vurdering af sagens potentielle konsekvenser, herunder risikoen for en efterfølgende straffesag, hvis du blot accepterer skattemyndighedernes opfattelse.