Advokatfirmaet
Skattesagen Torben Bagge
Hermodsvej 18, 8230 Åbyhøj
Borgergade 27, 8600 Silkeborg
Kong Georgs Vej 11, 2000 Frederiksberg
Telefon: +45 73706270
Mail: tb@skattesagen.com
Om os
Vi ser ikke kun på jura – vi ser på mennesket bag sagen!

Personlig tillidsbaseret rådgivning til en fair pris...
“Med en af Danmarks mest erfarne skatteadvokater i spidsen, stiller Skattesagen stærke kompetencer til din rådighed”
Når du overlader din skattesag til os, drager du fordel af Torben Bagges omfattende teoretiske viden og mere end 30 års erfaring med at opnå de bedst mulige resultater i konkrete skattesager. Derudover får du glæde af vores højt kvalificeret team, som er dedikeret til at opnå de bedst mulige resultater.
Skattesagens vision
Torben Bagges vision med Skattesagen var at vende tilbage til “det nære” og følge sagen fra “A til Z”.
Vi lægger stor vægt på
– at din sag bliver behandlet af det samme team fra start til slut. Vores medarbejdere opnår dermed en dybdegående viden om skattesagen, hvilket kommer dig til gode.

Vi prioriterer tilgængelighed højt. Det betyder, at du altid kan kontakte os, døgnet rundt, året rundt. Vi gør også en ære i at formidle information på en letforståelig måde, så du altid er fuldt oplyst om sagens forløb.
Kommunikation er vejen til succes
Stærke formidlingsevner kan vinde skattesager! Vi ved at kommunikation er vejen til succes og Torben Bagges stærke formidlingsevner er en klar styrke.
I mere end 25 år var Torben ekstern lektor på Aarhus Universitet, hvor han underviste i både statsforfatningsret, forvaltningsret og skatteret. Han har desuden publiceret en lang række artikler om skatteretlige problemstillinger i en række førende fagtidsskrifter.
Det bedst mulige resultat for vores klienter
Vælger du at overlade din skattesag til Skattesagen Torben Bagge, lover jeg at være dedikeret til at opnå bedst mulige resultat i din sag. Jeg vil tillige bistå dig i forhold til alle andre spørgsmål, der er en følge af skattesagen. Dette gælder eksempelvis, om der skal søges om henstand med selve skatte-, moms-, afgift- eller toldbetalingen. I givet fald bistår jeg også med at søge dette. Erfaringen viser, at der kan opstå mange forskellige følger af en skattesag, som det også er vigtigt håndteres med den rette strategi.
Du er altid velkommen til at kontakte os for at få en gratis vurdering af, hvordan du bedst håndterer en konkret skattesag. Dette gælder for både sager om indkomstskat, moms, afgifter og told, samt sager der allerede verserer ved enten skattemyndighederne eller domstolene. Erfaringen viser, at særligt det at få lagt den rette strategi for den konkrete skattesag er afgørende for at opnå det i situationen bedst mulige resultat.
Du vil videre opleve, at vi hos Skattesagen Torben Bagge er helhedsorienterede og har fuld fokus på, at du kommer bedst mulig igennem selve skattesagen og alle de forhold, der kan blive aktualiseret af en skattesag. Og som i alle andre livets forhold er det en stor fordel, at man tidligt i forløbet får lagt en plan, der omfatter håndtering af alle relevante forhold samt en strategi for selve skattesagen. Det er for os vigtigt, at vores klienter véd, at vi under hele forløbet er ved deres side og går så langt vi kan, inden for lovens grænser for at hjælpe dem mest muligt.

