Advokatfirmaet
Skattesagen Torben Bagge
Hermodsvej 18, 8230 Åbyhøj
Borgergade 27, 8600 Silkeborg
Kong Georgs Vej 11, 2000 Frederiksberg
Telefon: +45 73706270
Mail: tb@skattesagen.com
Hvordan løses en skattesag bedst muligt?
I et retssamfund bør det være således, at man får ret, hvis man har ret
Erfaringsmæssigt er det ikke altid sådan i skatte- og afgiftsager, hvor det afgørende for et godt resultat for skatteyderen er, at sagen håndteres på den strategisk rigtige måde.

Med mere end 30 års erfaring i at håndtere skattesager som skatteadvokat, hersker der ingen tvivl om, at der opnås det bedst mulige resultat i en konkret skattesag ved, at man får fastlagt den rette strategi for den konkrete sag.
Dette forudsætter, at skattesagen håndteres af en skatteadvokat med betydelig erfaring kombineret med stor juridisk – herunder solidt skatteretlig – indsigt.
Det er samtidig centralt, at skatteadvokaten, der håndterer skattesagen, tillige har en opdateret viden i forhold til den nyeste rets udvikling, herunder særligt ikke-offentliggjort praksis. Endelig er det en stor force, at skatteadvokaten er en stærk formidler.
“Med mine mere end 30 års praktisk erfaring som skatteadvokat, kombineret med mere end 25 års undervisning på Aarhus Universitet som ekstern lektor, samt afvikling af et utal af kurser i aktuelle skatteretlige problemstillinger, tillader jeg mig at postulere, at jeg er i besiddelse af de fornødne kompetencer til at løse enhver form for skattesag, så de i situationen bedst mulige resultater opnås.”
– Torben Bagge, Advokat (H) & direktør i Skattesagen Torben Bagge
I mange skattesager handler den egentlige uenighed mellem skattemyndighederne og skatteyder om, hvad der er det rette faktum – altså, hvad kan anses for bevist i sagen.
Skattesager vindes på den rigtige strategi
Vi er højtkvalificererede juridiske eksperter med erfaring inden for en række sektorer. Vi er kendt for vores professionalisme og viden og står altid til rådighed for potentielle klienter.
I forhold til at fastlægge den rette strategi for din skattesag er det vigtigt at have fokus på, at skattemyndighederne i betydelig omfang sender sager til efterfølgende strafferetlig vurdering.
Accepterer man således blot skattemyndighedernes forslag til afgørelse eller selve afgørelsen, vil det alt andet lige øge risikoen for, at der kommer en efterfølgende straffesag.
Vil du læse mere om, hvorfor det er vigtigt at få fastlagt den rigtige strategi for at opnå det bedst mulige resultat, kan vi henvise til FDR 2019.4.20 hos Karnov Group, hvor journalist Charlotte Geckler fra FDR har interviewet Torben Bagge om netop dette emne.
Artiklen hedder “Skattesager vindes med strategi” og selvom artiklen efterhånden er nogle år gammel, er den fortsat aktuel i forhold til, hvordan man bedst håndterer en konkret skattesag.
Særlige bemærkninger om håndtering af skattesager
I nedenstående link har Torben udarbejdet kortere artikler om ofte forekommende skattesagstyper og problemstillinger.
Du vil her kunne hente lidt mere substantiel viden omkring fx regler og love på de enkelte områder, hvad du skal være særligt opmærksom på og, hvordan Skattesagen kan hjælpe dig videre med din sag.
Hvis du hellere vil drøfte din sag direkte med Torben, er du altid meget velkommen til at ringe eller skrive til Skattesagen for at få en gratis og uforpligtende vurdering af din skattesag.
Dette uanset om sagen drejer sig om indkomstskat, moms, afgifter eller told.
