Skattesagen Torben Bagge
Hermodsvej 18, 8230 Åbyhøj
Borgergade 27, 8600 Silkeborg
Telefon: +45 73706270
Mail: sikkermail@skattesagen.com
Fri båd samt fri rådighed over andre aktiver
Skattelovgivningen er meget restriktiv ifbm. beskatning af fri båd
Ligesom der kan opstå sager om beskatning af fri bil og fri bolig, kan der opstå sager om beskatning af fri båd samt fri rådighed over andre aktiver tilhørerende selskabet.

I skattelovgivningen er der en positiv lovbestemmelse, der udtrykkeligt regulerer beskatning af fri båd. Denne bestemmelse fører til en meget restriktiv beskatning i tilfælde, hvor skatteyderen har fået fri rådighed over en båd tilhørerende selskabet.
Medmindre skatteyderen selv har angivet fri båd eller desuagtet er enig med skattemyndighederne i, at der skal ske beskatning af fri båd, vil der typisk være grundlag for at efterprøve rigtigheden af skattemyndighedernes opfattelse.
Får skatteyderen stillet andre aktiver end fri bil, fri bolig eller fri båd til rådighed til privat brug, skal der også ske beskatning heraf.
Men en sådan beskatning forudsætter, at skatteyder selv har angivet det eller, at skattemyndighederne fører bevis for sådan fri rådighed.
Og beskatningen skal i givet fald ske med det beløb, det vil koste at leje det pågældende aktiv på tilsvarende vilkår, som selskabet måtte have stillet det til rådighed for hovedaktionærens private brug.
Skattemyndighederne har bevisbyrden
Det er således skattemyndighederne, der har bevisbyrden for den fri rådighed.
I praksis ses det ikke sjældent, at skattemyndighederne søger at gennemføre en beskatning af fri rådighed over et givent aktiv, uden at skattemyndighederne først har løftet bevisbyrden for denne frie rådighed
Er du involveret i en skattesag vedrørende beskatning af fri båd eller fri rådighed over andre aktiver, er du meget velkommen til at kontakte mig for at få en uforpligtende og gratis vurdering af din skattesag.
Dette gælder også i sager, der allerede verserer ved skattemyndighederne eller domstolene.
Jeg fremkommer i den forbindelse med forslag til strategi og giver en vurdering af sagens potentielle konsekvenser, herunder risikoen for en efterfølgende straffesag, hvis du blot accepterer skattemyndighedernes opfattelse.
